Skål! Danske traditioner ved julebordet

Danskerne er gode til traditioner, og ingen steder mærkes det mere end ved julebordet. Der er regler for, hvad man spiser først, hvem der får mandelgaven, og hvordan man skåler – regler, som ingen har skrevet ned, men som alle kender. Her er et kig på de traditioner, der hører julebordet til.

Sådan skåler man – på dansk

Skålen er mere end at løfte glasset. Den klassiske skandinaviske skål har en lille koreografi:

1. Værten eller den, der skåler, løfter glasset og siger ”skål”.
2. Man ser hinanden i øjnene – gerne hver enkelt rundt om bordet.
3. Man drikker.
4. Man ser hinanden i øjnene igen, før glasset sættes ned.

Det med øjenkontakten tages alvorligt i mange familier. Og ordet? ”Skål” betyder også en skål at drikke af. Historien om vikinger, der drak af deres fjenders kranier, er en myte – men den bliver stadig fortalt ved mange julefrokoster.

Ingen snaps uden mad

En gammel tommelfingerregel siger, at snapsen hører til maden. Man drikker den til silden, til flæskestegen og til osten – ikke på tom mave. Det er både god stil og godt for formen. Snapsen nydes i små glas og små slurke, og man behøver ikke tage den i ét hug, selvom det ofte sker, når der skåles.

Julefrokostens faste rækkefølge

Den danske julefrokost følger en rækkefølge, der går fra koldt til varmt og fra let til tungt:

• Sild: Marinerede sild, karrysild og krydderisild med rugbrød, løg og kapers.
• Fisk: Laks, rejer, fiskefilet med remoulade og citron.
• Lune retter: Flæskesteg, ribbensteg, medister, frikadeller, leverpostej og rødkål.
• Ost: Gerne med frugt, nødder og kiks.
• Risalamande: Med kirsebærsauce – og mandelgave.

Snapsene følger med: klar akvavit til silden, krydret akvavit til det lune og søde snapse til osten. Læs mere i vores guide til snaps til mad.

Mandelgaven

I risalamanden gemmer der sig en hel mandel, og den, der finder den, vinder mandelgaven. Den klassiske strategi er at holde mandlen skjult i munden, til alle har spist op – så resten af bordet må kæmpe sig igennem en ekstra portion. Mandelgaven kan være alt fra en marcipangris til en lille flaske – for eksempel en Miniboks med tre små flasker.

Pakkeleg

Pakkeleg er en fast del af mange julefrokoster. Alle tager en eller flere små gaver med, og så går terningen på omgang. Slår man en sekser, må man tage en gave fra bunken – og når bunken er tom, må man tage fra de andre. Det er sjovest, når gaverne er en blanding af det gode og det fjollede.

Snapseviser og fællessang

Til mange julefrokoster bliver der sunget. Snapseviser er korte, muntre sange, der som regel synges til kendte melodier og afsluttes med et ”skål”. Nogle familier har deres egne viser, som er gået i arv gennem generationer, andre skriver nye til hver fest. Vil du have inspiration, har vi samlet nogle viser på vores side med snapseviser.

Godt værtskab

• Sæt altid vand på bordet ved siden af snapsen.
• Hav alkoholfri alternativer klar – det er helt naturligt, at ikke alle drikker.
• Planlæg hjemtransporten i god tid. Kør aldrig efter at have drukket.

Nyd med måde – så husker man også traditionerne næste år.

Juleaften eller julefrokost?

Det er værd at skelne mellem de to. Juleaften er for mange familiens aften med and eller flæskesteg, risalamande og dans om juletræet – her er snapsen ofte en mindre del af festen. Julefrokosten er derimod snapsens store scene. Den holdes i løbet af november og december med familien, vennerne eller kollegerne og kan sagtens strække sig fra frokost til langt ud på aftenen. Netop derfor er rækkefølgen, maden og vandet på bordet så vigtige. Det er en maraton, ikke en sprint.

Gør julebordet klar

Har du brug for flasker til julebordet, har vi samlet de vigtigste i Julefrokostpakken. Mangler du glas til skålen, findes vores snapseglas i sæt med seks. Glædelig jul og skål.