Sådan opbevarer du bedst din spiritus

Det meste spiritus har på grund af sin høje alkoholprocent en lang holdbarhed, men hvis den opbevares forkert, kan farven falme, og smagen kan i værste fald ændre sig. Der er flere faktorer, som spiller en rolle, når det kommer til spiritus' holdbarhed, herunder alkoholprocent, temperatur og opbevaringssted.
Opbevar spiritussen et mørkt og køligt sted:
Ligesom vin har spiritus ikke godt af at få direkte sollys og varme. De høje temperaturer kan ødelægge smagen og farven på produktet over tid. Derfor anbefaler vi, at du stiller din spiritus i et køligt lokale eller skab for at undgå store temperaturændringer.

Opbevar ikke spiritus på samme måde som vin:
Vin skal typisk opbevares liggende på siden, da det holder proppen fugtig, så den ikke tørrer ud og dermed tillader luft at trænge igennem korkproppen. Hvis luft trænger igennem proppen, kan det påvirke smagen negativt.

Spiritus derimod skal opbevares oprejst. På grund af dens høje alkoholprocent fungerer den som et konserveringsmiddel og beskytter indholdet i flasken. Hvis du opbevarer din spiritus på siden, kan det føre til, at alkoholen kommer i kontakt med proppen, hvilket kan skade den og dermed forringe smagen i spiritussen.

Brug korrekte flasker
Hvis du er typen, der godt kan lide at hælde din spiritus over i en anden flaske, som skal stå fremme, er det vigtigt at sikre sig, at flasken er lavet til at kunne holde luft og lugt ude. Det er derfor altid en god idé at kigge efter en flaske, som er lavet til at indeholde spiritus, for at undgå ændringer i smagen og farven på spiritussen.

Vi håber, at du fandt disse råd nyttige, og du er velkommen til at skrive til os, hvis du har uddybende spørgsmål.

Skriv en kommentar

Bemærk venligst, kommentarer skal godkendes, før de offentliggøres

Denne side er beskyttet af reCaptcha, og Googles Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.