BLOND er vores bud på en økologisk gyldenblond akvavit. BLOND Akvavit er fremstillet i Nexø på Bornholm, - skabt af økologisk hvede og lokalt kildevand, som har lagret på mineralsk klippegrund i milliarder af år. Forenet giver det akvavitten den milde og rene smag.
Vores BLOND Akvavit giver dig smagen af kardemomme, kommen og et strejf af sort peber. Den har en nuanceret, krydret og rund smag, som varmer i ganen. De smukke gardiner i glasset løfter sløret for en akvavit med fylde og tyngde, som passer fortrinligt til det danske frokostbord.
BLOND Akvavit gør sig ekstra god sammen med stegt fisk, kød med let røget smag eller en klassisk hønsesalat. Vi anbefaler, at du serverer BLOND ved 5-7 grader. I vores univers har vi også skabt en række drinks og cocktails.
Med BLOND Akvavit har vi skabt en økologisk gyldenblond akvavit, som repræsenterer det bedste fra Bornholm.