Kalorielette cocktails og drinks til festen
Vi håber at du har haft et godt nytår og er kommet godt ind i det nye år! Mange er måske allerede i gang med at smide et par kilo efter julens lækkerier, men det skal ikke betyde at man ikke kan nyde en lækker cocktail uden for mange kalorier.
Her har du tre kalorielette cocktails, som måske kan gøre din januar lidt nemmere.
Skinny Bitch
Det lyder måske ikke særlig interessant, men Vodka Bornholms milde og runde smag efter lagring på Rønne granit, gør denne cocktail til en udsøgt kalorielet cocktail. Drinken indeholder 93 kcal.
Ingredienser:
5 cl. Vodka Bornholm
15 cl. danskvand
En kvart lime (resten af limen kan bruges til pynt)
Mynte
Is
Fremgangsmåde:
Bland alle ingredienserne sammen og rør rundt. Pynt med mynte og lime. Super nemt😉
Gin & Tonic
Gin & Tonic er klart en af favoritterne, og som prikken over i'er, indeholder den faktisk kun 137 kcal. Så du kan med god samvittighed finde din GOAT og servere en god Gin & Tonic!
Ingredienser:
4 cl. The GOAT Gin
10 cl. Fever-Tree Tonic
Fremgangsmåde:
Bland produkterne sammen i et glas med is.
Rør forsigtigt rundt for ikke at fjerne brusen.
Rom & Cola
Den sidste cocktail er selvfølgelig en Rom & Cola, som kan nydes uden for mange kalorier. Denne cocktail indeholder 82 kcal., hvis man altså benytter sig af sukkerfri Cola. Hvis du er mere til rigtig cola er kalorieindtaget i denne cocktail: 119 kcal. Om du bruger med eller uden sukker, så skal vores Rocky Island Rum 373 nok hjælpe med at give dig en fantastisk oplevelse.
Ingredienser:
4 cl. Rocky Island Rum 373
10 cl. Cola
Fremgangsmåde:
Bland produkterne sammen i et glas med is. Velbekomme!
Leave a comment